Overfølsomhed

– er ikke bare irriterende… Det er en folkesygdom

Overfølsomhedssygdommene har været i nærmest eksplosiv vækst i de vestlige samfund i nyere tid. I dag lider tæt på en million danskere af den ene eller anden form for allergi.

Når man udvikler allergi, sker der en overreaktion i immunsystemet i kroppen over for ellers uskadelige stoffer. Stoffer som pollen eller støvmider, kaldes miljø-antigener, eller kun allergener, og er for det meste harmløse. Men immunforsvaret hos en person med allergi opfatter allergenerne som skadelige. Vores immunsystem skal forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som virus, bakterier og parasitter. Ved allergiudvikling danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige – det er altså en “fejl” fra kroppens side.

Når en person er allergisk og kommer i kontakt med et allergen, så går kroppen i gang med at danne antistoffer, specielt dem som kaldes IgE-antistoffer. På den måde forbereder kroppen sig til næste møde med det samme allergen. Den første eksponering for et allergen vil altså ikke give symptomer, men inde i kroppen vil antistofferne være klar til at “forsvare” kroppen næste gang allergenet optræder. Når det sker, vil allergenet reagere med IgE-antistofferne og frigøre kemikalier som histamin, hvilket leder til de typiske allergisymptomer som løbende næse, våde øjne og nysen. Man har størst risiko for at udvikle allergi over for de allergifremkaldende stoffer, som man dagligt er i kontakt med. Det kan eksempelvis være kæledyr med pels, husstøvmider, kemikalier på arbejde og pollen. Der findes mange typer allergier, som hudallergi og madallergi, og mange forskellige typer allergiske reaktioner, som kan variere fra udslæt til opkastninger og diaré.

Den vigtigste behandling er, at du undgår de allergener, du reagerer på.

Ingen forklaring
Selvom det er oplagt at tilskrive allergi-udviklingen vores livsstil, så er der faktisk endnu ikke nogen præcis, videnskabelig forklaring på, hvad der får os til at blive mere følsomme over for en lang række stoffer i vores omverden. Det eneste, det er lykkedes at forklare, er de mekanismer i organismen, som går i gang, når vi udsættes for et allergifremkaldende stof.

Arvelighed og allergisk march
Mens det ikke er lykkes at forklare den udløsende faktor for allergi, kan der godt siges noget om risikobilledet for de forskellige typer af allergi. Det kan nemlig konstateres, at børn lettere bliver overfølsomme og udvikler høfeber eller astma, hvis forældrene også r allergiker. Der er også etableret en sammenhæng mellem allergi og astma: 80 procent af astma-patienterne er også allergikere. Især hvis du er overfølsom over for husstøvmider, er du i farezonen for at udvikle astma. Begrebet “Den allergiske march” betegner en ofte set udvikling, hvor patienten starter med at have børneeksem og fødevareallergi som lille. Det vokser man ofte fra, men som teenager får patienten allergi, der ender med at blive til astma, når patienten er voksen.

To typer allergi dominerer:

Type I allergi – Høfeber/Astma
Denne type allergi kommer til udtryk i slimhinderne – når det er slimhinder i øjne og næse, giver det høfeber-symptomer, når det er i lungerne, giver det astma-symptomer og i mave/tarm kan det give kvalme, opkastning, diarre og mavepine (fødevareallergi).

Den allergiske reaktion udløses ved, at man kommer i kontakt med et “allergen” (allergifremkaldende stof) som eksempelvis kat, husstøvmider eller pollen. Derved sættes en kædereaktion i gang i slimhinderne, som ender med, at der frigives store mængder af histamin. Histamin fremprovokerer en straksreaktion, så symptomerne viser sig efter få minutter.

Denne type allergi er arveligt betinget, så risikoen for at blive overfølsom er større, hvis en forælder har allergi. Endnu større, hvis begge forældre har allergien. Og igen yderligere forstærket, hvis forældrene lider af den samme type allergi.

Til gengæld er det ukendt, hvilken hændelse eller begivenhed, der udløser den første allergiske reaktion hos en patient.

Type IV allergi – Eksem
Denne type allergi giver sig udtryk i eksem på huden.

Overfølsomheden opstår, efter man har været i kontakt med et allergifremkaldende stof, som er trængt ind i huden – det kan eksempelvis være nikkel eller parfume. Næste gang, man kommer i kontakt med det samme stof, er immunforsvaret klar til at reagere, og fra lymfesystemet sendes der hvide blodlegemer (T-lymfocytter) ud til hudoverfladen og skaber en betændelseslignende reaktion på huden.

Det tager ofte et par dage, før den allergiske reaktion indtræffer. Til gengæld er allergien uhelbredelig og vil vise sig hver gang, du kommer i kontakt med det pågældende stof resten af livet.

I modsætning til type I-allergi er der ikke fundet en arveligheds-faktor ved type IV.

Det står også meget klart, hvorfor du udvikler overfølsomheden: Det gør du ved at komme i kontakt med stoffer, som har potentiale for at udvikle en allergisk reaktion hos mennesker. Det betyder, at du kan forebygge overfølsomheden ved at undgå kontakt med stoffer som nikkel, parfumer, kromstoffer (som blandt andet bruges i behandlingen af læder) samt diverse konserveringsmidler og kemikalier, der er kendte for at have risiko for at udløse allergi.