Røget makrel med radiser

Du behøver ikke være på Bornholm for at nyde et stykke med røget makrel – giv sundheden en lækkerbisken og lær at ryge fisken selv.

1 person

Du skal bruge:

1 skive rugbrød
Røget makrel
Radiser
Agurk
Kapers
Purløg

Sådan gør du:

Rist rugbrødet, og kom fisken på. Drys med finthakkede radiser og agurk. Afslut med kapers, purløg og evt. purløgsblomst.

Anden egnet fisk:

Røget sild eller ørred

Røget fisk i din kuglegrill

Faktisk er de fleste kuglegrill glimrende rygeovne, og det er let at ryge sin egen fisk:
Tænd grillen. Brug briketter. Lad dem blive helt rødglødende. Læg dem i siderne af kuglegrillen.
Drys 5 håndfulde flis eller savsmuld på de varme briketter. Læg fisken på alufolie eller i et fad med skindsiden nedad. Placér fisken på midten af risten, så den får indirekte varme. Luk næsten for spjæld i top og i bund. Læg låget på. Nu er rygningen i gang. Alt kan stort set ryges. Fede fisk er nemmest at ryge, da de ikke så let falder fra hinanden. Har du et stegetermometer, så regn med, at temperaturen i fisken skal være pp 65-70 grader.

 

Find flere opskrifter på fisk på www.2gangeomugen.dk