Er du en anti-ager eller well-ager?

Tekst: Lise Grosmann hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk Foto: Shutter Stock

Man læser det af og til, at hudceller bliver dovne. De opper sig ikke nok med at forny sig i forhold til vores forventninger. Men alt har som bekendt en tid, og det gælder også stram hud. Det, der derimod begynder at ændre sig, det er den måde, vi tænker alder og dermed også vores måde at tackle de udvendige spor

Hvilke ord, vi bruger, og hvilken holdning vi har til noget af det mest privilegerede i livet, nemlig at blive ældre og gamle, er ved at ændre sig. Anti aging erstattes af begreber som pro aging, slow aging og senest well aging. Ord, der indkoder i os at lade det ske naturligt. Ikke uden at vise rettidig omhu men acceptere, at alt har en tid, og at det også gælder glat og stram hud. Vi bliver jo ældre og gamle, og cellerne udenpå os, dem kan det ses på. Og det budskab haster det med at få ud, så vi kan få stoppet det galimatias, at unge kvinder får Botox-injektioner, før de har set den første rynke. For at forebygge, siger de. For når de ikke kan rynke panden, så får de heller ikke nogen bekymringsrynke. Det kan blive til en hel del botulinumtoksin, hvis de fortsætter i årevis.

Læs også: Vi er vilde med kollagen

“Genetikken lader pistolen, men det er miljøet, der trykker på aftrækkeren. Hvilke gener, der bliver tændt eller slukket for, bestemmer din sundhedstilstand, efterhånden som du bliver ældre, såsom vægtøgning, rynker og lav energi, skriver læge og forsker i funktionel medicin.”

SARA GOTTLIEB I SIN BOG ’LEV DIG YNGRE’

Ældes yngre? De fleste siger ja tak!

Engang var der kniven, fenolen og retinolen, hvis man ville forandre og forhale. Men udviklingen er de seneste 10-20 år gået med megaskridt både inden for kosmetiske behandlinger men også, når det gælder forhale-strategien. For selv om vi har hver vores genetisk individuelle udløbsdato, så har det vist sig, at den del, vi selv står for med vores valg i livet, den tæller mest. Selv med elendige gener har vi et afgørende ord at skulle have sagt ved at justere de miljømæssige faktorer. Og det gælder også miljøet i huden. Alt begynder indefra, og man kan ikke cremesmøre sig fra en skidt livsstil. Hvordan du lever, og den verden, du skaber – både i og omkring dig – er vigtigere end dit DNA, når det drejer sig om, hvordan du ser ud og føler dig tilpas nu og i de næste mange år. Hver dag byder på en mulighed for at blive yngre, siger den amerikanske læge Sara Gottfried, der har speciale i funktionel medicin, hvor man fokuserer på det hele menneske.

* Læs/lyt eventuel om epigenetik her https://sund.ku.dk/forskning/webfeature-longread/epidenetik-visuel/

Den forhalende strategi

Vi skal forbi de 50 år, før det for alvor går langsommere med cellefornyelsen, og for kvinder spiller overgangsalderen og fald i østrogen en stor rolle. Men årsagen er også dårligere ilt- og næringsforsyning med årene, og konsekvensen af nedsat celleaktivitet er en tyndere og utæt hudbarriere med tab af fugt. Ting, der før tåltes, kan nu fremkalde irritation og skabe inflammation. Første step i slow aging er derfor at holde forsyningen af fugt og de celletætnende fedtstoffer optimal for at styrke hudens barriere og modstandskraft. Dernæst bør man vælge ingredienser, der styrker hudens egenbeskyttelse, og supplere med dem, der giver celleenergien et skub og kan udbedre ældningstegn som rynker, pigmentpletter og til dels manglende elasticitet. Vi har nogle bud på ingredienser, der præsterer godt, men hvis der står opstramning på ønskesedlen, så er kosmetiske behandlinger som Ultherapy klart mere effektivt.

Det basale er det vigtigste

Uanset, om du er ung eller ældre, og uanset hvilken ’aging’strategi, du foretrækker, så husk det basale. Kun celler, der står hinanden nær i en intakt barriere kan reparere efter kosmetiske ind greb og kommunikere med hudplejens ingredienser. Hud skal være som et tæt murværk, og de her ingredienser  er værd at kigge efter:

Hyaluron – huden prioriterer selv dette vandbindende molekyle, der som en vandmadras pakker godt omkring de fibre, der skal holde huden stærk og elastisk. Når niveauet mindskes, og det gør det med alderen, så mister huden volumen og får linjer og rynker, men tab af fugt svækker også hudens modstandskraft og cellernes evne til at kommunikere.

Ectoin – er en såkaldt extremolyte, der i naturen beskytter mikroorganismer under ekstreme forhold. Ectoin er vel-undersøgt og har det, der kaldes klinisk evidens, og anvendes eksempelvis medicinsk mod eksem. De gode barriereegenskaber omfatter at binde vandmolekyler, tage vare på hudens mikroflora, være antioxidant og beskytte hudens immunceller. Ectoin spænder ben for det meste af det, der ælder hud.

Ceramider – man ser ofte huden sammenlignet med en mur, hvor cellerne er mursten og de lipider, ceramider, som cellerne producerer, er cementen imellem dem. En tæt barriere er vigtig for at holde fugt inde og uønskede partikler ude. Og kun celler, der hænger godt sammen kan kommunikere – om det nu gælder advarsel til immunforsvaret eller en peptalk fra ingredienser.

Q10 – er vigtig energi til cellernes små energifabrikker, mitokondrierne, som også har betydning for et stærkt immunforsvar. Hvis man ikke er i de unge rækker længere, så kan man være næsten sikker på at have lave Q10-værdier. Ikke mindst kosttilskud med Q10 er en god slow aging strategi.

Gode ingredienser til at forhale og forbedre

A og C-vitamin – A-vitamin, fordi det er et vækstvitamin og nødvendigt for celledeling. Huden bliver tykkere, stærkere, fastere og glattere. C-vitamin er nødvendigt for dannelsen af kollagen, en pigmentbleger og stærk antioxidant.

Peptider – er signalmolekyler og specialister i cellekommunikation. Et peptid består af et vist antal aminosyrer, som er proteiners byggesten. De styrer stort set alt fra sårheling til hormoner og er indbegrebet af nøglen i låsen og budskabet, der går rent ind. Også i huden.

Lakridsrod – velkendt som medicinsk plante og populær ingrediens i fredagsslik. Men lakridsrod er også en nyttig ingrediens i hudpleje. Til talenterne hører – alt efter hvilken art inden for Glycyrrhiza-slægten, der anvendes – at være en af de mest effektive pigmentblegere, inflammationsdæmpende ved sart hud, antioxidant og afhjælpe akne ved at dæmpe sebumproduktion.

Alger – får lige nu mad-, medicin-, sundheds- og kosmetikindustrien til at klappe i hænderne, for de har nærmest uanede muligheder. Alger er rige på proteiner, lipider, vitaminer, mineraler, antioxidanter som bl.a. carotenoider, der omdannes til A-vitamin i huden. I hudplejen kan de det hele fra basal fugt til opbygning af kollagen og UV-beskyttelse.

Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid.

HIPPOCRATES 460- 377 F.KR.