Fra selvoptagethed til egenkærlighed og næstekærlighed

Det menneske, vi taler mest med livet igennem, er os selv. Vores livslyst, livskraft og sundhedstilstand er afhængig af vores indre dialoger og hvilke atmosfærer, vi skaber i os. Hvert øjeblik vi bruger på at tænke negativt om os selv, andre og livet, stjæler vi af vores egen og hinandens livskraft.

Der foregår en konstant kamp i vores indre mellem stemmen, der opbygger, og den, der nedbryder. Kærlighed og tillid eller frygt og mistillid. Kropsligt viser det sig som udvidelse eller sammentrækning. De negativt automatiske stemmer er farlige. De dræner os for livsglæde, der kan føre til stress, usikkerhed, angst og depression. Vi mennesker må aktivt træne at tænke i ønsker, håb og tillid, frem for i bekymring, frygt og afmagt.

Vores tanker om andres tanker om os er centrale. Vi tolker hele tiden, bevidst eller ubevidst, hvad vi tror, andre tænker om os. Dette til trods for, at det er uden for vores kontrol. Vi kan tolke andres tanker om os, så de er til gavn eller skade for os og skabe følelser af henholdsvis forbundethed eller adskillelse.

Vi må tage ledelse over vores tanke- og følelsesliv. Tage vores negative tanker i opløbet og erstatte dem med mere kærlige, håbefulde og opbyggende

Vi har handlefrihed i tanken, og kan træne bevidst at vælge, hvilke tanker der skal have indflydelse i vores liv.

Vi skaber løbende vores indre tilstande, primært via vores tanker og vejrtrækning. Kvaliteten af vores to mest automatiserede og betydningsfulde funktioner er afgørende for vores trivsel og livskvalitet.

Åndedrættet er under vores viljes kontrol, når vi er bevidste herom. Det forbinder krop og bevidsthed, hjerne og hjerte og er broen mellem det bevidste og ubevidste.

Livet indebærer tab, smerte og lidelse. Disse følelser må vi turde møde og mærke for at komme sundt gennem. Indre tryghed består i at overgive os til det, vi alligevel ikke kan styre og have tillid til, at der er en kærlig kraft, eller Gud, der leder os videre. Også i det uforståelige og hvor vi føler afmagt.

Vi kan flygte fra smerten, eller vi kan turde mærke den. Øve os i at være i følelser der er svære at udholde, uden at aflede og dulme os eller flygte fra dem på anden vis.

Vi må ransage os selv for, hvad vi tænker og gør, som ikke tiltaler os. Acceptere det eller ændre det. Hvis vi ikke kan lide os selv, oplever vi ubevidst, at andre heller ikke kan lide os. Forandring og forvandling foregår ikke udefra, men indefra.

Vi har en iboende evne til kærlighed, men også et såret barn inden i os. Ingen af os er kommet helskindet gennem det vigtigste udviklingstrin, at acceptere, udholde og elske os selv. Vi kan enten gøre os til offer, eller vi kan tage ansvar i livet. Livsvilkår må erkendes. Det er dem, der har gjort os til dem, vi er.