Efterårets influenza og virus kommer fra dine venner

Dagene bliver kortere og koldere på denne tid af året, og mange af os frygter hoste, feber og løbende næser også vil indfinde sig. Helse har ringet til Professor Peter Skinhøj for at høre, hvordan vi undgår at blive syge i år.

Kroppen værker, hosten river i halsen, og næsen bliver rød og øm af at blive pudset igen og igen. ”Jeg har fået influenza”, siger du til arbejdet og kravler ned under dynen, mens du bruger din sparsomme energi på tænke over, om du mon kunne have undgået det? Og nu hvor du sidder i suppedasen, er der så gode råd til at blive hurtigt rask?

Influenza er ikke altid ”influenza”

Det, der i folkemunde kaldes influenza, er ofte en sammenblanding af forskellige luftbårne infektioner og sygdomme, som holder os i sengen og giver feber, men i lægelig forstand er begrebet mere snævert og dækker over en tilbagevende virus, der i mere eller mindre muteret form rejser over det meste af verden. Det karakteristiske ved den, er at den kan angribe luftvejene helt fra næsetippen til lungerne, så man bliver typisk mere syg, end man gør af de andre vira, der kan florere, da de typisk sætter sig ENTEN på halsen, i næsen eller lungerne.

– Det uheldige er, at vi har en infektion, som vi næsten ikke kan undgå. Op til halvdelen af os smittes i løbet af sæsonen og en behandling, der næsten ikke virker, fortæller Peter Skinhøj, klinisk professor, overlæge og specialist i infektionssygdomme. Han erkender, at det ikke vil trøste ret mange, men tallene taler for sig selv.

Kun halvdelen beskyttes

– Vaccinen anbefales til alle ældre over 65 år, gravide og personer med kroniske sygdomme. Desværre beskytter den kun omkring halvdelen, og en del af dem, der får vaccinen oplever forbigående reaktioner. Jeg får den selv hvert år, og det er da bedre end ingenting, men den er altså ikke på højde med mange af de vacciner, der anvendes til børn.

Er man en af de uheldige, der bliver syg af influenza, er der heller ikke ret meget hjælp at hente hos lægen.

– Der har været meget kritik af Tamiflu, som lægemidlet mod influenza hedder, og der er studier, der tyder på, at hvis man kommer i gang med behandlingen lige så snart, man bliver syg, så afkorter Tamiflu sygdomsforløbet med få timer. Det er så lidt, at det sjældent er umagen værd, siger Peter Skinhøj, som dog ikke ville afvise, at han selv ville tage det, hvis han lå med 40 graders feber og galpede. Det er da også muligt, at medicinen kan gøre sygdomsforløbet lettere, hvis man kommer tidligt i gang.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge influenza?

Men er der så ingen vej uden om alle de sygdomme og vira? Jo, heldigvis er der meget, du selv kan gøre.

– Rygning og for meget alkohol er noget af det, der gør en mere modtagelig over for infektionssygdomme, så det bedste, man kan gøre, er at holde op med at ryge og drikke for meget, siger Peter Skinhøj, som samtidig kan glæde os med, at når det kommer til infektionssygdommene, så er vores livsstil formentligt mere afgørende end vores gener.

– Mange andre sygdomme som eksempelvis kræft, har en arvelig faktor, men det er ikke noget, vi generelt kan måle i forhold til de luftbårne vira.

Der kan selvfølgelig være nogle enkle med en særlig immundefekt, men generelt er det meget mere afgørende, hvordan vi lever vores liv, og her er det især væsentligt at vi ikke ryger, drikker for meget og får en fornuftig kost, søvn og motion.

– Og så bliver de fleste smittet gennem håndtryk, så det er godt at vaske hænder ofte, men vi skal også undgå at hoste og nyse hinanden ind i hovedet.

Hvad gør du, hvis du alligevel bliver syg?

Bliver du alligevel syg, er der ikke andet at gøre, end at vente på at det går over igen. C-vitaminer, varm te med honning eller måske endda et skvæt rom, ingefær, hvidløg. Der er desværre ikke nogen af de mange gode råd fra mormor, som har ladet sig bevise af videnskaben, men derfor kan det sagtens lindre på symptomerne.

– Mange oplever, at varme drikke lindrer, og det skader ikke, så det kan man lige så godt. Det ville jeg også selv gøre. Der er heller ikke nogen, der har kunnet påvise, at man bliver hurtigere rask af at ligge i sengen sammenlignet med, om man står op, så man kan lige så godt ligge, hvis det er der, man har det bedst.

Almindeligvis er der ingen grund til at kontakte lægen, men hvis du ikke får det bedre i løbet af tre til fire dage, er det en god idé at blive undersøgt for komplikationer som for eksempel lungebetændelse.

Influenza: Må jeg slå feberen ned?

Det er ikke sygdommen, men kroppens immunsystem, som fremkalder feber, derfor er der mange teorier om, hvorvidt det forlænger sygdomsforløbet, hvis man slår feberen ned med paracetamol. På den ene side kan man forvente, at kroppens respons har en betydning, og undersøgelser på firben og fisk antyder, at det er et led i sygdomsbekæmpelsen. På den anden side er der meget langt fra fisk og firben til mennesker, og det har ikke været muligt at påvise, at det forlænger sygdomsforløbet, at man slår feberen ned. Hvis din feber er under 40 grader, så har det formentligt ingen betydning, men bliver din feber højere, bør du slå den ned og kontakte din læge.