Går du i for små sko?

Vores fødder bærer os, hvorhen vi vil. Derfor er det vigtigt, vi passer godt på dem. Mange er ikke opmærksomme på, hvor megen skade dårligt fodtøj kan føre med sig, siger fodterapeut. Hun punkterer samtidig myten om, at fodbad skulle være godt for fødderne.

Hvor godt passer du på dine fødder? Køber fornuftigt fodtøj, sørger for at pleje dem og går til læge eller fodterapeut, hvis du får ondt i dem? De fleste af os tager det som en selvfølge, at vores fødder bærer os, hvorhen vi vil, og at vi kan iklæde os det fodtøj, vi har lyst til. Men sandheden er, at det ikke altid er hverken de dyreste eller de flotteste sko, der er bedst for vores fødder, og at vi kan risikere at få problemer, hvis ikke vi vænner os til at passe godt på dem. Fagkonsulent og fodterapeut fra Danske Fodterapeuter Anita Matzen fortæller, at der i takt med et øget fokus på sundhed generelt også er kommet lidt mere opmærksomhed på, hvordan man holder sine fødder sunde.

– De 18 år, jeg har været fodterapeut, er der kommet en øget interesse for føddernes sundhed, fordi vi i det hele taget er blevet mere optaget af at pleje os selv. Men jeg vil dog stadig påstå, at den generelle holdning er, at så længe de fungerer, så længe skænker man ikke fødderne en tanke, siger hun.

Det kan dog, ligesom det kan med alle andre dele af kroppen, godt betale sig at tænke på forebyggelse, hvis man vil bevare sine fødder raske og sunde. Derfor opfordrer Anita Matzen til, at man løbende holder godt øje med, om fødderne har det, som de skal. Det er for eksempel vigtigt, at der ikke opstår meget tør hud, ligesom det modsatte også gør sig gældende. Når man har været i bad, er det således en god idé at sørge for at få tørret fødder og tæer ordentligt – især mellem tæerne – da man ellers risikerer at udvikle fod- eller neglesvamp.

Men ellers handler megen god fodpleje om at have det rigtige fodtøj, fortæller Anita Matzen.

En ikke uvæsentlig del af de problematikker, som hun og hendes kollegaer møder i deres arbejde, kan således føres tilbage til uhensigtsmæssigt fodtøj. Ofte kan folk i en lang årrække godt fungere med sko, som ikke er ideelle for fødderne, men på et tidspunkt bliver nogle ramt af problemer. Derfor er det anbefalelsesværdigt at være opmærksom på at vælge fodtøj, der passer ens fødder godt, allerede inden man måtte opleve problemer.

– Det gælder i alle aldre, at folk kommer med problemer, der kan føres tilbage til, at de har gået i for dårlige sko for længe. Det gælder især for unge, at de tror, at sneakers er godt for fødderne. Men oftest er der slet ikke særlig god støtte i dem. Men det kan også være den midaldrende herre i habit, der har insisteret i at gå i de samme sko hele tiden, der lige pludselig får problemer, siger Anita Matzen.

Knyster og nedgroede negle

Uhensigtsmæssigt fodtøj kan blandt andet være sko, der ikke er brede nok til den fod, man har. Det ses ofte, at folk undervurderer bredden på deres fødder og vælger sko, der ender med at skubbe tæerne så tæt sammen, at der eksempelvis kan opstå nedgroede negle, hvor huden gror ind over neglen.

– Lige præcis nedgroede negle kommer folk ofte først med, når de har fået meget ondt, og det er gået galt. De har måske selv prøvet at pille lidt ved det derhjemme, og så bliver det endnu værre. I slemme tilfælde kan nedgroede negle forårsage granulationsvæv, som er det, der opstår, når neglen er groet ind i huden. Udover, at det kan opstå som følge af for smalle sko, kan det også forårsages af en fejlstilling i foden – for eksempel platfod, siger Anita Matzen.

Det er muligt for en fodterapeut at rette en nedgroet negl. Men skyldes den, at patienten har en platfod, nytter det ikke at behandle neglen uden også at behandle foden. Her vil den typiske behandling bestå af at få konstrueret specialfremstillede indlæg til skoene. De vil bevirke, at foden kommer i den rigtige stilling, og neglerodsproblematikken forsvinder.

Knyster er en anden lidelse, der kan have rod i forkert fodtøj, men som også i nogle tilfælde kan skyldes genetik. En knyst kan ikke forsvinde igen, og i de sværeste tilfælde ses det, at storetåen bøjer helt ind over foden. Anita Matzen oplever, at mange har et urealistisk billede af størrelsen på deres fod.

– Det er rigtig vigtigt, at der er plads i en sko til, at alle tæer peger ligeud. For at man selv kan komme til en forståelse af, hvilken størrelse ens fødder har, kan det være en god idé at få nogen til at tegne rundt om ens fod, mens man står op og har fodtrykket ned på underlaget. En del vil formentlig blive overraskede over, hvor stor deres fod er, når de ser tegningen, siger hun og giver en opskrift på, hvad godt fodtøj er.

– Man skal have otte millimeter ud til skosnuden fra den længste tå på foden – så er skoen stor nok. Så skal der være en ordentlig hælkappe, der støtter, og skoen skal kunne snøres godt til. En sko, der ikke kan snøres, spændes eller lukkes med velcro, er generelt en dårlig idé, fordi man vil have en tendens til at købe skoen for lille for at sikre, at den sidder godt fast, siger hun.

Hælsporer, der smerter

En fodproblematik, som Anita Matzen oplever oftere og oftere, er hælsporer. En hælspore er egentlig to forskellige ting, som lægerne kalder det samme. Det, patienterne ofte kommer med, er hælsmerter – det er typisk en overbelastningsskade på svangsenen der, hvor den hæfter på hælknoglen, hvilket kan udvikle sig til en hælspore. Hælsporer er forårsaget af forkert fodtøj eller overbelastningsskader, som opstår ved eksempelvis øget aktivitet eller fejlstillinger.

– Jeg oplever desværre tit, at folk ikke helt tager de snakke, vi har, alvorligt. Vi er uddannet til at lave individuelt fremstillede skoindlæg, men tit kommer patienter tilbage og siger, at nu har de været ude at købe sig et par indlæg selv. De forstår ikke, at de aldrig kan virke optimalt, når ikke de er designet til lige præcis deres fod, siger hun.

Ligtorne og hælrevner er to andre ubehageligheder, som fødderne kan rammes af. Førstnævnte er kegleformet ophobning af fortykket hud og opstår på trykudsatte steder, hvor spidsen sidder og peger ind mod en knogle og giver smerter. Det er muligt at skære en ligtorn ud af foden, men da den ligger op ad helt frisk og sund hud, kan det bløde voldsomt, hvis ikke man er meget forsigtig. Der er derfor altid en fodterapeut, der bør foretage den behandling. En ligtorn opstår på grund af dårligt fodtøj eller en fejlstilling i foden, og behandles disse tilstande ikke samtidigt med selve ligtornen, vil ligtornen ofte opstå hurtigt igen.

Hælrevner er hud, der bliver så hård, at den revner og trækker sig ind i den ellers sunde hud. Revnerne kan skyldes ekstrem tør hud eller eksem. Især hvis sidstnævnte gør sig gældende, er det vigtigt at smøre foden med creme. Hos en fodterapeut vil det være muligt at få skåret de hårde kanter af og få smurt huden.

Man kunne måske fristes til at tage et dejligt, varmt fodbad, når man slås med for eksempel hælrevner. Men det er langt fra en god idé. Heller ikke selvom fødderne er i fin stand, er fodbad noget, der bør dyrkes.

– Fodbad er noget, man skal gøre for den mentale sundhed, hvis man skal gøre det. For det er ikke godt for fødderne, idet man fjerner alt fedtet i huden. I stedet kan jeg anbefale, at man tager et cremebad. Her smører man fødderne ind i virkelig meget creme, tager en pose udenpå fødderne og en elastik udenom, så posen lukker tæt. Lad det sidde på en halv til en hel time, så vil dine fødder have fået tilført en masse fugt, siger Anita Matzen.

Hurtigt på fode efter en forstuvning

Vrikker man om på foden, er det ingen god idé at sætte sig hjem og holde benet i ro i 14 dage, siger fysioterapeut. Så hurtigt som muligt skal man i gang med at bevæge foden igen.

Hvad enten det skyldtes en tackling på fodboldbanen, et fald på trappen eller et forkert skridt på et ujævnt underlag, er det ikke sjovt at forstuve sin fod. Det kan gøre rigtig ondt – særligt i øjeblikket, det sker, og i timerne efter. Og så er det selvfølgelig træls, at man ikke kan fortsætte med det, man ellers var i gang med.

Heldigvis er det dog sådan, at man i langt de fleste tilfælde kan komme sig forholdsvis hurtigt over en forstuvning, der er en bred diagnose, som dækker over, at et led i foden har været i en yderstilling, det ikke burde have været. Det fortæller Christian Ø. B. Hansen, der er fysioterapeut og ejer af bevægeakademiet.dk

– Efter 24 til 72 timer, hvor man har holdt foden i nogenlunde ro, så skal man i gang med få gået rigtigt på foden igen. Rimelig hurtigt skal man tilbage til de aktiviteter, man var i stand til at udføre inden skaden skete. Det er især mennesker, der ikke er vant til at dyrke idræt og mærke deres krop, der hurtigt bliver nervøse, hvis det gør ondt, spænder er ømt. Og selvfølgelig skal det ikke forværre smerterne at komme i gang med at være aktiv igen, men hvis rødmen, hævelsen og varmen er væk, så er det tiden at få foden i gang. Man må ikke få mere ondt af det, man laver, men det må gerne være ømt i leddet. Jo mere bevægelse, man kan få i foden, uden det bliver værre, desto bedre får foden det på den lange bane. Der vil i de fleste tilfælde være en større eller mindre hævelse tilbage i ledet i lang tid efter skaden, men det betyder ikke det store, så længe det ikke sætter en begrænsning for de daglige aktiviteter, siger han.

I det hele taget er det ved skader i foden – hvad enten det handler om akillessene-problemer, hælsporesmerter eller forstuvninger – bedst at få så meget bevægelse i foden så hurtigt som muligt. En tommelfingerregel er, at det gerne må være ømt på skadesstedet, mens man er i gang og en halv times tid efter, men det skal ikke gøre ondt i flere timer bagefter. Så betyder det, at man er gået for aktivt til værks, fortæller Christian Ø.B. Hansen.

Det har i mange år heddet sig, at det var vigtigt at få is på det sted, hvor skaden er sket, men det er faktisk ikke altafgørende ifølge fysioterapeuten.

– Man må ikke snyde sig selv til at tro, at is har nogen effekt på ophelingen af foden. Isen kan derimod bedøve nervesystemet og mindske smerter, hvis man har meget ondt. Det allervigtigste ved skader i foden er faktisk kompression. Man kan bruge en støttestrømpe eller kompressionsbind, og hvis ikke man har det, så vitawrap for eksempel. Det skal bindes stramt uden om skadesstedet – selvfølgelig ikke så meget, at blodcirkulationen stoppes – og så er det ellers i gang med bevægelse inden for de næste 24 timer helst, siger Christian Ø. B. Hansen.

Det er både unge og ældre, der ender hos fysioterapeuten efter forstuvninger i foden. Men de opstår som regel af forskellige årsager. De unge er mere risikovillige og kommer derfor tit til skade, fordi de har været ”vildere” og er gået til den på idrætsanlægget, hvorimod de ældre ofte kommer som et resultat af, at de er kommet i dårlig form.

– Jo mindre motion man får, og jo dårligere form man er i, jo hurtigere udtrættes man – også når det blot drejer sig om almindelig gang.

– Og træder man måske lige skævt på trappen, fordi man er træt i benene, så kommer vriddet nemt. Derfor er det en rigtig god idé at blive ved at træne, også når man bliver ældre. Styrke, balance og stabilitetstræning skal man faktisk træne hele livet. Så er man i mindre risiko for den slags skader, siger Christian Ø. B. Hansen.