Fortsat forskning i energibomben Q10

I år er det 45 år siden, en forsker fik nobelprisen i kemi for at kortlægge coenzymet Q10’s store betydning for funktionen i kroppens celler. Især har Q10 betydning for hjertesundheden – selvom dets præcise funktion er omdiskuteret

Det er kun 66 år siden, videnskaben først isolerede og definerede stoffet Q10 i menneskekroppen. Det er 45 år siden, den britiske forsker Peter Mitchell fik nobelprisen i kemi for at beskrive og kortlægge, hvordan Q10 indgår i den proces, som skaber energi i vores cellekerner.

Det er ofte påvist, at hjertepatienter med et tilstrækkeligt indhold af Q10 i blodet har bedre hjertefunktion og mindre risiko for hjertesygdom, samtidig med at Q10 har nedsættende virkning på inflammationen hos patienter med forsnævrede årer omkring hjertet (iskæmisk hjertesygdom).

I 1990 kom den første europæiske kapsel på markedet med coenzym Q10 som lægemiddel, og der er i dag publiceret 75 videnskabelige undersøgelser, hvor Pharma Nords Bio-Quinon Q10 er det aktive stof.

En ganske utrolig forbedring

Ingen videnskabelige undersøgelser er mere grundige end det svenske KiSel-10-stidium. Her fik et stort antal ældre over en årrække et særligt tilskud, hvor Q10 var kombineret med selen. Denne sammensætning førte til en ganske utrolig forbedring af hjertesundheden, som bl.a. kom til udtryk ved 50 procent reduktion af dødsfald på grund af hjertesygdom.

I KiSel-10-studiet – som i talrige andre, efterfølgende studier – blev brugt Bio-Quinon, som er det eneste Q10-lægemiddel på markedet i Danmark, kombineret med det stærke SelenoPrecise, som er baseret på en særligt udviklet selengær.

Begge disse midler er sammensat med fokus på biotilgængeligheden, så de bliver optaget bedst muligt i kroppen

Men selvom vi allerede har et tilskud i en god kvalitet, som kan gøre en stor forskel for hjertesundheden, fortsætter forskere med at søge efter, hvad der egentlig er årsagen til Q10’s store betydning.

Bedre hjertefunktion og mindre risiko

For selvom man ved mere og mere om Q10’s vigtige rolle, er der stadig en vis usikkerhed om, hvordan denne viden kommer patienter til størst gavn.

Udfordringen bliver tydelig i et nyere metastudie, som har kigget nærmere på 10 års forskning i Q10 mellem 2010 og 2021. I de 450 relevante, videnskabelige studier handler flest om hjertesundhed (21 procent), mens også fertilitet og muskel-skeletal sundhed (ifm. især elitesport) udgør en stor andel (12 og 8 procent).

Men det konstateres også, at næsten en tiendedel af studierne belyser problematikker omkring biotilgængelighed.

Det er en stor og kendt udfordring, at kroppen i mange tilfælde kun optager en ganske lille del af et oralt Q10-tilskud

Undtaget er dog Bio-Quinon, som kan påvise en høj optagelse.

Og selvom der er solid dokumentation for, at Q10-tilskud har en markant, positiv effekt på hjertesundheden, leder forskere og medicinalselskaber altså stadig efter mere håndfast viden, om vi kan udnytte coenzymets energi til endnu større gavn for patienter.