Vores sundhed ligger i en god fordøjelse, som også er afgørende for, om vores hud er sund og kan komme sig igen, når den er syg og skadet.
For nogle år siden var det omega 3-fedtstoffernes gavnlige virkning på vores sundhed, der bragede igennem globalt. Både det etablerede sundhedsvæsen og det mere alternative kunne blive rørende enige om, at omega 3 er helt essentielt for vores sundhed – både den fysiske og mentale.
Det er ikke hverdagskost, at der er så bred enighed på sundhedsområdet. Det sker faktisk sjældent. Men vi står igen over for et lignende fænomen – nemlig mælkesyrebakterier (probiotika), som er i fuld gang med at vinde indpas i mange forskellige behandlinger inden for det etablerede sundhedsvæsen.
Det er sket i takt med, at der efterhånden er meget videnskabelig dokumentation for, at nøglen til vores sundhed ligger i vores tarmflora (mikrobiom) – og, at ubalancer her kan åbne op for alskens dårligdomme.
Nu er mælkesyrebakterier så ved at vinde indpas ikke bare inden for kosmetologien, men også hos hudlæger og dermed dermatologien. Antallet af forskningsartikler om emnet er steget eksplosivt de seneste år, og ved verdenskongressen i dermatologi i Vancouver for et par år siden var hudens mikrobiom det dominerende emne.
Forskningen er faktisk ved at skabe grundlag for en omskrivning af de dermatologiske lærebøger, fordi studier viser en sammenhæng mellem hudens mikrobiom og hudsygdomme som akne, psoriasis, rosacea og atopik dermatitis – noget, man ikke har været klar over tidligere og derfor ikke har kunnet taget højde for.
Herhjemme har hudspecialist og professor Peter Bjerring, Hudcenter Mølholm tidligere sagt i Helse, at han vurderer, at mælkesyrebakterier vil få stor betydning i fremtidens hudbehandlingerne. Hudspecialist og professor Christian Grønhøj, Aarhus, har samme holdning. Det kan betale sig at styrke og støtte hudens mikrobiom, der repræsenterer 21 pct. af dit samlede mikrobiom. Derfor kan hudens mikrobiom vise sig at have lige så stor betydning for din sundhed og velvære, som tarmens mikrobiom har det.
Bakterier er en naturlig og nødvendig del af vores immunforsvars og huds ( vores største organ) værn mod ballademagere. Ved at optage pladsen gør gavnlige mælkesyrebakterier det surt for skadelige bakterier at få råderum.
Du kan indtage mælkesyrebakterier – indvortes som udvortes – dvs. som kosttilskud, via dine hudplejeprodukter, men du kan også spise dig til dem ved at indtage fermenteret mad – f.eks. surkål.
Det er en udbredt opfattelse, at fordi de yderste celler i vores hud er døde og forhornede, så er det ikke noget problem at skaffe sig af med dem med ihærdig rens og exfoliering, før de ellers ville løsnes naturligt. For så kommer der nye friske hudceller frem, og huden får det attråede glow. På sin vis sandt, men naturens mening med hud går jo mere i retning af beskyttelse – med alt fra gode bakterier til et tæt hornlag.
Skræller vi af de yderste cellelag, så bliver overhuden uundgåeligt tyndere, bakteriebalancen forstyrret og al passage ind lettere for skidt og snavs for ikke at tale om nanosmå forureningspartikler.
Der er grund til at tage det alvorligt – også i hudhenseende, hvor problemet ikke kun er inflammation og øget sensitivitet, men også pigmentpletter. Bare spørg dem ude i Østen, hvor forurening og pigmentpletter er den største bekymring.
I sydkoreansk hudpleje har de forstået betydningen af pro-og præbiotika (fiberrig kost, som nærer mælkesyrebakterier) og fugt på fugt, for at genskabe den vigtige balance. Nu følger vi trop i Vesten – mikrobiom og probiotika kommer til at dominere dermatologien og hudlægers syn på behandling af hudsygdomme.
Lige som tarmens mikrobiom allerede gør for kroppens vedkommende.
Kilder: Blandt andre Helle Forum: Probiotika. En guide til dine gode bakterier. Lise Grosmann samt Anette Kristine Poulsen/Beautyspace.dk