Danske kvinder har verdensrekord i modermærkekræft

WHO’s kræftregister viser, at danske kvinder mellem 15-39 år nu topper listen over tilfælde af modermærkekræft. Kræftens Bekæmpelse kræver forbud imod brug af solarier for unge, og en lov er måske på vej.

“Sluk solariet”. “Skru ned for solen, imellem 12 og 15” og “Når først du er rød, er skaden sket”. Du kender sikkert flere af de gode råd om UV-stråling. Og måske er du selv blandt de mange, eller kender én, der på trods af advarsler dyrker de farlige stråler.

Mange danskere gør i hvert fald, for næsten 20 pct. af de danske kvinder imellem 15 og 39 år har taget solarium én eller flere gange inden for det seneste år, og endnu flere har prøvet at blive forbrændt i solen. Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Faktisk topper de danske kvinder imellem 15-39 år nu WHO’s liste over tilfælde af modermærkekræft pr. indbygger. Og det på trods af, at vi har et lavt antal solskinstimer.

Antallet af modermærkekræft blandt kvinder mellem 15-39 år er steget med hele 176 pct. siden 1989, og Kræftens Bekæmpelse vil nu have politikerne til at skride ind for at stoppe den negative udvikling.

En livstilssygdom

Professor dr. med. Krzysztof Drzewiecki fra Rigshospitalets afdeling for Onkologisk Plastikkirurgi har i mere end tredive år behandlet og forsket i modermærkekræft. Han peger på forbrug af sol og solarium som den helt store årsag til stigningen.

– Man ved, at UV-stråler er den altoverskyggende årsag til modermærkekræft, og det er vores ændrede livstil, der er skyld i de mange tilfælde af modermærkekræft. Vi går i solarium, dyrker udendørs aktiviteter og tager på solferie om vinteren. Der er opstået en fejlagtig opfattelse af, at det at være brun er det samme som at være sund, siger han.

Danskere elsker altså strålerne, både udendørs og i solariet, og mange går endda i solarium, inden de skal på ferie, fordi de fejlagtigt tror, at de på den måde beskytter sig selv.

Skal opdages i tide

Det kan tage mange år fra, at huden har været udsat for UV-stråler, indtil modermærkekræft udvikler sig. Og det er en kræftform, der er forholdsvis let at kurere – hvis det vel at mærke opdages i tide. Fjernes det ikke tide, spreder det sig til gengæld hurtigt under huden til både lymfekirtler og organer – og så er sygdommen ikke længere en let sag.

Leder af Cancergenetisk Laboratorium hos Kræftens Bekæmpelse, forskningsprofessor Per Guldberg, forsker blandt andet i, hvorfor modermærkekræft er så svær at have med at gøre.

– Det er celler, der egentlig er skabt til at sidde og passe på huden, så de er uhyre modstandsdygtige. De reagerer hverken på kemoterapi eller strålebehandling og kan derfor kun fjernes kirurgisk.

Konsekvenserne af at få fjernet lymfekirtler, som er en del af kroppens immunforsvar, er store, og hvis kræften først har spredt sig videre, er den næsten umulig at fjerne.

I Danmark blev ca. 1800 mennesker ramt af modermærkekræft i 2009, et tal, der er steget med 68 pct. de sidste ti år, og statistikken viser, at 10 pct. af de kvindelige patienter og 20 pct. af de mandlige patienter er døde 5 år efter, de får stillet diagnosen.

Lovkrav fra Kræftens Bekæmpelse

De danske kvinders kedelige førsteplads får Kræftens Bekæmpelse til at kræve politisk handling.

– Vi skal se at få en lov om forbud, således at unge under 18 år ikke kan gå i solarium. Og så skal vi fortsat informere og skabe gode betingelser for, at folk kan få sundere solvaner, siger Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelses solkampagne.

Og dr. med. Krzysztof Drzewiecki fra Rigshospitalet er enig.

– Der er masser af undersøgelser, der viser, at solariebrug øger sandsynligheden for hud- og modermærkekræft, særligt hvis man bruger det, når man er ung. Det er med god grund, at man i en del lande allerede har lovgivning om solariebrug, siger han.

Et argument imod et forbud er, at solarier kan være med til at sørge for, at folk ikke får D-vitaminmangel. Men dét maner dr. med. Krzysztof Drzewiecki til jorden. Huden selv danner nemlig D-vitamin nok det meste af året, og man kan derudover spise kosttilskud.

– Der er fra medicinsk synspunkt intet, der taler for brugen af solarier til raske mennesker. Hvis man som mig sidder indenfor meget af dagen, så kan man spise en lille vitaminpille i vintermånederne, siger han.

Lov alene er ikke nok

Men Krzysztof Drzewiecki mener ikke, at et forbud alene kan gøre det. Den udendørs sol gør også sit, og han peger på oplysning og undervisning som et vigtigt redskab. Desuden foreslår han en særlig indsats for personer, der er i risikogruppen for at udvikle modermærkekræft. Det gælder folk, som har en særlig udsat hudtype, eller som er genetisk anlagt for at få modermærkekræft.

– Man ved, at der er nogle dele af befolkningen, der har høj risiko for at få modermærkekræft. Hvis man kan lave en form for screening, og desuden lave oplysning til den udsatte gruppe, tror jeg bestemt, man vil se et udbytte af det, siger han.

Screening vil ikke løse problemet med stigningen i antallet af tilfælde, men kunne gøre, at flere tilfælde blev opdaget tidligere i et forløb, hvor tiden altså er en afgørende faktor. Den idé er man glade for hos Kræftens Bekæmpelse.

– Det vil være oplagt at tjekke de mest udsattes hud en gang om året. Det gør man allerede i Australien. Men økonomien kan måske nok blive en forhindring, siger Anja Philip fra Kræftens Bekæmpelse.

Kortvarig reaktion på Christiansborg

Den kedelige statistik er også nået til Christiansborg, og her har S og SF, med sundhedsminister Astrid Krag i spidsen, snakket om at bringe et to år gammelt lovforslag i spil igen. Det går blandt andet ud på, at solcentre skal have bemanding, og at solarier forbydes for alle under 16 år.

Man afventer, at en arbejdsgruppe med deltagere fra flere ministerier skal aflevere en rapport, blandt andet med anbefalinger om hvorvidt en eventuel ‘solarielov’ skal udformes, og hvordan den i så fald skal håndhæves. Rapporten skulle have været afleveret til folketinget d. 1.maj i år, men blandt andet grundet regeringsskiftet er arbejdet blevet forsinket, og indtil videre er rapporten forsinket indtil d. 29. juni i år.

Der er dog heller ikke enighed om et forbud blandt partierne på Christiansborg, hvor særligt de borgerlige tror på oplysning frem for forbud. Og fokus på problemet og den kedelige rekord ser desværre også ud til at være forsvundet hurtigt igen.

Imens rapporten og et eventuelt lovforslag bliver udfærdiget, er der altså frit spil i solarierne, og de danske kvinder må, lige nu i hvert fald, leve med den kedelige førsteplads.