Vegetar? ”Det vigtige er ikke, hvad du er, men hvad du gør”

Før i tiden var mad noget, vi spiste for at overleve. I dag er det for mange en identitetsmarkør med en bagvedliggende agenda. Men kan man ikke være med på den grønne og kødfri livsstil, hvis man ikke opfatter sig selv som vegetar eller veganer?

I dag er mad meget mere end overlevelse. Både politisk, økonomisk og sundhedsmæssigt er mad blevet et kæmpe omdrejningspunkt, og valg af fødevarer er i højere grad blevet en identitetsmarkør for, hvem vi er som individer, og hvilke værdier, vi har.

“Fødevarer er centrale for individuel identitet, idet et givet menneskes identitet er konstrueret, biologisk, psykologisk og socialt af de fødevarer, som han/hun vælger at indtage.” Sådan skriver sociologen Claude Fishler i sin artikel fra 1988 ’Food, Self and Identity’.

Men, hvad betyder det egentlig, når den mad vi spiser – og ikke spiser – kommer til at definere vores identitet og får betydning for, hvordan vi selv og andre opfatter os? For er du veganer eller spiser du bare vegansk?

Netop spørgsmålet om identitet i forbindelse med at vælge en grønnere levevej, er noget de i Dansk Vegetarisk Forening er meget opmærksomme på.

Da foreningen blev grundlagt i 1896, hed den ’Dansk Vegetarianerforening’ og siden da, har den skiftet navn flere gange. Foreningen har for nyligt skiftet navn fra ’Dansk Vegetar Forening’ til ’Dansk Vegetariskforening’, simpelthen, fordi det tidligere navn, ifølge foreningens generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl, er et identitetsbaseret navn, som ekskluderer dem, som ikke betegner sig selv som vegetar eller veganer.

– Vi er bevidst gået tilbage til vores gamle navn ’Dansk Vegetariskforening’ for at signalere meget tydeligt, at det ikke skal være et spørgsmål om enten eller. Man skal være velkommen i foreningen lige meget, om man er identitetsforbundet med begrebet ’vegetar’ eller ej, siger Rune Christoffer Dragsdahl.

Rune Christoffer mener, at hvis dét at spise og leve grønnere skal fremmes til flest mulige mennesker, så skal man undgå at udelukke en hel masse, som bare gerne vil spise mindre kød og mere grønt. Det kan og må gerne være en identitet, men det væsentligste er praksisen i at spise mindre kød og mere grønt.

– Det vigtige er ikke, hvad folk er, men hvad folk gør, siger Rune-Christoffer.

Mange danskere gør noget aktivt for at leve et liv uden kød. Vegetarismen og veganismen har oplevet stor fremgang de seneste år, og en undersøgelse fra Coop Analyse og DVF 2017 viser, at 1,8 pct. af danskerne, hvilket svarer til cirka 100.000 personer, lever helt vegetarisk, hvor cirka 70  pct. af dem er kvinder.

Men hvad er grunden til, at den grønne bølge oplever så stor medgang i disse tider? Ifølge madhistoriker og forsker ved Dansk Folkeminde Samling/ Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang er signalværdien i det at være veganer eller vegetar en vigtig faktor.

– Først og fremmest signalerer man som vegetar/veganer, at man opfatter sit forbrug som politisk. Det signalerer man ved at lægge sine penge i en kasse og ikke en anden. På den måde er man med til at forme verden og samfundet, som den ser ud. Mange, der bliver vegetarer eller veganere, har en idé om, at hvis de vil ændre verden, må de starte med sig selv, siger Caroline Nyvang.

Hvorfor vælger flere den grønne levevis?

Der er tit en sammenkobling af individuelle og kollektive hensyn, når man vælger at blive veganer eller vegetar. De væsentligste argumenter, der er i spil, er:

• Vi er ikke designet til at spise så meget kød – sundhedsvinklen
• Det er ikke forsvarligt at opdrætte dyr, bare så vi kan spise dem – den etiske dyrevelfærdsvinkel
• Planeten kan ikke overleve meget længere, hvis vi bliver ved med at spise kød i de mængder, vi gør – bæredygtigheds- og klimavinklen.

Især den sidste faktor er markant i disse tider, mener Caroline Nyvang.

– Det er helt klart idéen om en lurende klimakatastrofe, som påvirker fokusset for tiden. Generelt kan vi se i kogebøger og andre madmedier, at hensynet til klimaet vejer meget tungere, end det har gjort før, siger Caroline Nyvang

Ifølge generalsekretæren for Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer er det, der motiverer den brede befolkning mest de sundhedsmæssige aspekter ved en grønnere og kødfri livsstil.

Men Rune-Christoffer Dragsdahl er enig i, at bæredygtigheden spiller en meget stor rolle globalt set i disse tider, fordi der er en naturvidenskabelig begrænsning, som gør, at vi får et problem i at brødføde den stigende befolkning på kloden.

Miljøkrisen har gjort, at politikerne og erhvervslivet rykker på sig og påvirker holdningen til det at spise kød. EU’s videnskabsagentur har for nyligt udgivet en rapport, hvor de direkte siger, at EU er nødt til at finde en måde, hvorpå medlemslandene kan mindske deres kødforbrug.

Udbuddet af vegetarretter øges, og det bliver lettere tilgængeligt i supermarkedet at finde alternativer til kød. Det gør, at flere er villige til at hoppe med på den grønne bølge. Det Europæiske Parlament accepterede i 2010, at ’vegansk’ blev et label på fødevarer.

– Det illustrerer meget godt, at man nu forventer, at forbrugerne kan foretage et klimamæssigt forsvarligt valg, siden de har sådan et mærkat til fødevarerne., siger Caroline Nyvang.

En ting er at forvente, at vi alle tager hensyn til klima-situationen og dyrenes velfærd – noget andet er at leve 100 pct. frit for alt, der har været i forbindelse med dyr på den ene eller anden måde – det gør veganere.

– Den veganske levestil gennemsyrer så mange elementer i veganerens liv, at man godt kan tale om at leve efter nogle dogmatiske forskrifter, der tilnærmelsesvist kan minde om en religion. Især fordi man ved veganisme rykker ud af køkkenet, så det ikke kun er maden, der er fokus på, siger Caroline Nyvang

Et britisk lovforslag lød i 2010 på, at man ved lov skulle kunne beskytte filosofiske overbevisninger i samme grad som religion – herunder veganisme. Argumentet fra Kommissionen for lighed og menneskerettigheder lød som følgende:

– Det handler om, at for en person, som er veganer eller vegetar, er vedkommendes livsstil central for, hvem man er, forklarer en talsmand fra kommissionen til avisen The Times.

I debatter på Facebook om julebesøg hos familien, har flere vegetarer og veganere udtrykt, at de følte sig ensomme, fordi det var hårdt at være sammen med deres kødspisende familier i julen.

– Man bør måske overveje, at ens identitetsfornemmelse ikke bliver for stærk og altoverskyggende. Her skal man huske på, at man selv har været på en rejse for at nå dertil, hvor man er i dag, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.